Fjenneslev solcellepark ved Sorø
HOFOR vil i samarbejde med Stiftelsen Sorø Akademi opføre et solcelleanlæg mellem Sorø og Ringsted, der kan forsyne op til 51.000 husstande med grøn strøm.
I løbet af 2026 etablerer HOFOR og Stiftelsen Sorø Akademi en af landets største solcelleparker med en samlet forventet produktion på 204 GWh. Det svarer til ca. 51.000 husstandes forbrug af strøm.
Solcelleparken opføres og ejes af HOFOR på 255 ha tidligere landbrugsjord langs Vestmotorvejen ved Sorø. Arealet er ejet af Stiftelsen Sorø Akademi og udgør ca. 5 % af stiftelsens i alt 5.000 ha jord med landbrug og skovbrug i området.
I foråret 2024 gik vi i gang med at etablere randbeplantning rundt om anlægget, som bidrager til at området bevarer sit naturlige grønne præg, ikke mindst for de naboer, som bor nærmest anlægget. I dialog med lokale grønne foreninger har vi i vid udstrækning sat hjemmehørende arter og sikret brede faunapassager til vildtet.
Status på projektet februar 2026
Vestsjællands Museum har afsluttet de arkæologiske undersøgelser og frigivet området. Vi er nu ved at afslutte de forberedende arbejder med at etablere plantebælter rundt om anlægget og etablere veje, undersøge dræn og skurby.
Vi forventer at kunne gå rigtigt i gang med anlægsarbejdet i starten af marts 2026. I første omgang skal der lægges kabler og sættes stativer i jorden til de kommende solcellepaneler.
Anlægsarbejdet fortsætter gennem hele 2026. Vi forventer, at solcelleanlægget kan begynde at producere strøm kort efter årsskiftet 2026/2027.
Energinet skal aftage strømmen fra solcelleparken, men Energinet er ikke klar med udbygningen af elnettet endnu. Derfor vil solcelleparken midlertidigt blive tilsluttet via eksisterende højspændingskabler, indtil den permanente tilslutning er klar.
Få besked, når der er nyt
Vi sender løbende mails til naboer, når der er nyt fra projektet. Hvis du gerne vil modtage nyheder, så skriv til fjenneslev@hofor.dk

Her ses solcelleparken visualiseret fra broen på Brohusevej efter tilvoksning af randbeplantning. Der bliver tale om meget begrænset indkig fra omgivelserne, herunder fra motorvejen.

Solcelleparken skal opføres på marker, som Stiftelsen Sorø Akademi ejer, nord for Vestmotorvejen og Fjenneslev mellem Sorø og Ringsted. Området er markeret med rødt.
Stiftelsen Sorø Akademi ejer i alt ca. 5.000 ha jord med landbrug og skovbrug i området omkring Sorø Akademi. Dermed vil ca. 5% af jorden blive udlagt til grøn energiproduktion.
Lokalplan og kommuneplantillæg
Sorø Kommunalbestyrelse har 13. oktober 2021 endeligt vedtaget Lokalplan SK 66 og Kommuneplantillæg 1-21 – solcellepark ved Fjenneslev.
Hent miljøkonsekvensrapport for Fjenneslev Solcellepark (PDF)
Hent Lokalplan SK 66 for solcellepark ved Fjenneslev (PDF – Sorø Kommune oktober 2021)
VE-ordningerne
Den 1. juli 2024 trådte en række nye ordninger, der sikrer rettighederne for naboer til vedvarende energi-projekter, i kraft – de såkaldte VE-ordninger. De i alt fire ordninger omfatter også projektet ved Fjenneslev. Der er lavet vidensblade for de tre af ordningerne, som kan ses ved at trykke på links herunder:
VE-bonus søges hos HOFOR. Ansøgningsskema hertil vil blive fremsendt som en del af orienteringsmateriale fra Energistyrelsen, som sendes til borgernes e-boks.
Se mere information om ordningerne på:
Energistyrelsens hjemmeside
Effektivt supplement til vind
Solenergi udgør i dag en konkurrencedygtig grøn energikilde, som er et effektivt supplement til vores vindmølleparker. HOFOR sætter derfor stor pris på aftalen med Stiftelsen Sorø Akademi og ser frem til et godt og langsigtet samarbejde.
Stiftelsen Sorø Akademi er også tilfredse med aftalen.
”Vi er glade for at kunne bidrage til den grønne omstilling ved at udlægge en del af vores jord til grøn energiproduktion i form af en solcellepark i samarbejde med HOFOR, – en energiaftager i første led, som vi ser som en kompetent og langsigtet samarbejdspartner”, siger Jens Kristian Poulsen, direktør i Stiftelsen Sorø Akademi
”Vi er glade for at kunne bidrage til den grønne omstilling ved at udlægge en del af vores jord til grøn energiproduktion i form af en solcellepark i samarbejde med HOFOR, – en energiaftager i første led, som vi ser som en kompetent og langsigtet samarbejdspartner”, siger Jens Kristian Poulsen, direktør i Stiftelsen Sorø Akademi
Kontakt
Du kan kontakte HOFOR om projektet her:
fjenneslev@hofor.dk

