11.01.2021
HOFOR og Frederiksberg Forsyning inviterer til online-informationsmøde om Valby Skybrudstunnel. Fire byggepladser kommer til at påvirke omgivelserne i Valby og Kgs. Enghave og derfor går en miljøvurderingsproces nu i gang.
Alle er velkomne til at deltage i informationsmødet, som afholdes online mandag den 18. januar kl. 19.00- 21.00.
På mødet præsenteres projektet i hovedtræk, og emnerne i den miljøvurderingsproces som netop er indledt bliver ridset op. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål i mødets chatfunktion, og så mange spørgsmål som muligt vil blive besvaret undervejs, og resten efter mødet (skriftligt).
Se spørgsmål og svar fra informationsmødet her
Du kan se optagelse af onlinemødet ved at trykke på nedenstående link eller kopiere det ind i computerens browser.
Der kræves ingen speciale software eller download for at kunne se optagelsen.
Hent præsentationen fra informationsmødet
Øvrigt mødemateriale kan findes på blivhoert.kk.dk
Valby skybrudstunnel:
Valby Skybrudstunnel skal især være med til at sikre Frederiksberg Vest og Valby mod oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Tunnelen vil samtidig reducere overløb af kloakvand til havet i forbindelse med kraftige regnskyl. Tunnelen bliver 2,8 kilometer lang og skal anlægges i ca. 18 meters dybde fra F.L. Smidths parkeringsplads ved Høffdingsvej/Ramsingsvej og under Grønttorvet, Blushøjvej (bag McDonalds), Valby Idrætspark, Valbyparken og H/F Musikbyen og ud til i Kalveboderne via Enghave Kanal.
Fire byggepladser
Der planlægges fire byggepladser, hhv. ved F.L Smidts parkeringsplads, ved Blushøjvej og ved parkeringspladsen ved Tudsemindevej samt ved Enghave Kanal, som vil påvirke omgivelserne i anlægsperioden som løber fra slut 2023 – 2028.
På informationsmødet vil projektfolkene fortælle om projektet og de planlagte byggepladser. Desuden vil Københavns Kommune fortælle om den igangværende miljøvurderingsproces, herunder borgernes muligheder for at komme med bemærkninger og indsigelser via blivhoert.kk.dk
Yderligere information
Mads Dalgaard, projektleder HOFOR
VAL@hofor.dk
3395 3395