Med vores miljøberegnere kan du nemt selv beregne miljø-udledningerne af dit årsforbrug af fjernvarme, bygas, vand og spildevand.
De vigtigste miljøudledninger udgøres af kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx). Resultatet af beregneren kan printes ud og fx hænges op i boligforeningen, eller sættes ind i det grønne regnskab.
Hvis dit hjem, din boligforening eller virksomhed, opvarmes med fjernvarme, og du bruger gas i køkkenet, kan du ved hjælp af miljøberegneren udregne de samlede udledninger af CO2, SO2 og NOx fra forbruget. For vand – og det deraf afledte spildevand – kan du udregne udledningerne af CO2 fra dit forbrug. Du skal bruge din årsregning fra HOFOR, når du skal indtaste dit forbrug i en af beregnerne.
En miljøberegner for fjernvarme og en for bygas
Du kan foretage beregningen for bygas og fjernvarme i respektive Excel-arket nedenfor. Vær opmærksom på, at du kun kan udregne udledningerne af CO2, SO2 og NOx fra forbruget af hhv. bygas eller fjernvarme i miljøberegneren.
Anden udledning af CO2, SO2 og NOx fra fx din eller virksomhedens transport indgår ikke i beregneren. Resultatet afspejler altså ikke en virksomheds totale udledning af CO2, SO2 og NOx.
Miljøberegneren for fjernvarme og bygas opdateres årligt ifbm. beregning af miljødeklarationen for fjernvarme og bygas. Opdateringen foreligger typisk i april/maj.
Miljøberegner for vand og spildevand
Du kan foretage beregningen for vand og spildevand i Excel-arket nedenfor. Vær opmærksom på, at du kun kan udregne udledningerne af CO2 fra forbruget af vand (og det deraf afledte spildevand) i miljøberegneren.
Anden udledning af CO2 og evt. SO2 og NOx fra fx din eller virksomhedens transport eller andre forsyningsarter indgår ikke i beregneren. Resultatet afspejler altså ikke en virksomheds totale udledning af CO2. Det er desuden muligt at lave en historisk oversigt over dit vandforbrugs CO2-påvirkning, såfremt du har dine forbrugsdata. Miljøberegneren opdateres årligt.
Miljøberegner for vand og spildevand 2023
Forbehold
Resultaterne af beregningen kan ikke bruges til opgørelse af CO2-afgifter, da disse udregnes efter en særlig metode. De beregnede emissioner af CO2, SO2 og NOx er baseret på HOFORs miljødeklaration og det forbrug, som kunderne selv har indtastet i miljøberegneren. Det er kundernes eget ansvar at indtaste det korrekte forbrug.
Bemærk, at brændselsfordeling og forbrug i miljøberegneren for fjernvarme viser fordeling for den fjernvarme, der leveres til forbrugere i Københavns Kommune.