Skjult FaceBook tracking ikon Miljødeklaration for bygas - HOFOR

Miljødeklarationen for bygas viser, hvor meget kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx) der udledes til luften for hver forbrugt kilowatt-time (kWh) bygas.

Bygassen bliver fremstillet på vores fire gasværker: Kløvermarken Gasværk, Strandvænget Gasværk, Mørkhøj Gasværk og Køgevej Gasværk. Den bliver forbrugt hos kunder i Københavns Kommune, dele af Hvidovre, Rødovre og Tårnby kommuner, samt på Frederiksberg.

Bygassen består af en blanding af biogas, naturgas og luft Derudover tilsættes odorant. Ved årsskiftet 2013/2014 begyndte vi udfasning af naturgas til fordel for biogas for at gøre bygassen CO2-neutral. Samtidigt blev brændværdien hævet pga. nye krav i Gasreglementet. Dette indebar, at vi brugte ca. 7,5% færre m3 for at dække samme energibehov fra 2014 sammenlignet med tidligere år. Bygassen var i 2023 65,5% CO2-neutral.

Miljødeklarationen vedrørende CO2 er faldet lidt i 2023 i forhold til året før. Baggrunden er, at der er anvendt en større andel biogas i bygassen. Vores mål er 100% CO2-neutral bygasforsyning i 2025.

Miljødeklarationen for bygas 2023

Kuldioxid (CO2) Svovldioxid (SO2) Kvælstofilter (NOx)
75 g/kWh 0,0011 g/kWh 0,12 g/kWh

Beregningsgrundlag

Miljødeklarationen for bygas er beregnet som summen af emissioner/udledninger fra produktionen af bygas divideret med HOFORs salg af bygas til kunderne. Emissionerne i 2023 stammer fra produktionen af bygas, energiforbrug til distribution af bygassen til kunder og sporstoffer i naturgassen, samt forbrænding af bygassen hos kunder.

HOFORs salg af bygas til kunder er beregnet som HOFORs produktion af bygas minus nettab.

I miljødeklarationen for bygas indgår udledninger fra elforbrug, som er beregnet ud fra Energinets foreløbige miljødeklaration for el i Østdanmark (DK2) i 2023 (beregnet efter 200%-metoden) tillagt et nettab på 4%.

Beregning af miljøpåvirkningen

En beregning af miljøpåvirkningen i 2023 er vist herunder som et eksempel vedrørende udledningen af CO2.

År Forbrug [1] Nedre brændværdi [2] Miljødeklaration [3] Udledning (CO2) [1]*[2]*[3]
2023 5000 m3 5,4 kWh/m3 75 g/kWh 2.025.000 g

Udvikling i miljødeklarationen

Udvikling i miljødeklarationen vedrørende bygas er vist i skemaet herunder.

År CO2 (g/kWh) SO2 (g/kWh) NOx (g/kWh)
2019 134 0,0010 0,11
2020 128 0,0012 0,14
2021 81 0,0012 0,12
2022 77 0,0011 0,12