Havekalender

Den spinkle snyltehveps er en god makker i din kamp mod havens bladlus og viklerlarver. Den lægger æg i kålorm, bladbiller og bladlus. Den kan fx lægge æg i op til 1000 bladlus i sit liv. Små bladlusmumier på bladene er tegn på, at den er på spil.

Sørg for at lade grene og blade ligge over vinteren. Snyltehvepsene overvintrer nemlig som larver i de fortærede bladlus og andre insekter.

Bunker af grene og blade, samt vintergrønne planter giver ly til nytteinsekterne.

Vær gæstfri og giv nytteinsekterne gode muligheder for at overvintre i din have. På den måde holder du på tropper, der effektivt kan hjælpe dig med at bekæmpe havens skadelige insekter til næste sommer.

Lad et par bunker visne blade ligge i hjørner, hvor de ikke kan gøre skade og give grobund for svamp i græs og planter. Lad også de visne blomsterstænger stå vinteren over, så nytteinsekterne kan bo i dem. Dæk dem med afskåren gran, hvis du synes, de er sjuskede at se på. Løg og rødder bliver samtidigt beskyttet mod frost.

En bunke kompost, en bunke kvas og en stabel brænde giver også fint ly til hen på foråret, hvor nytteinsekterne vågner op til dåd igen.

Drop sprøjtemidlerne. Måske rammer de nytteinsekterne endnu hårdere end skadeinsekterne, og så er du lige vidt.

Pindsvinet er en god makker at have i jagten på havens snegle. Inviterer du havens pindsvin til at overvintre i din have, har du hjælp lige ved hånden, når foråret og sneglene vender tilbage.

Et godt pindsvine-bo kan du lave i et fredeligt, fjernt hjørne af haven. Det vigtigste er, at der er tørt og læ for regn og rusk. Dæk fx en plastikkasse med grene bag et skur og læg gerne et lunt dække i bunden.

Stil også et fladt kar med regnvand at drikke af og læg en bunke blade eller grene ud. Det vil give pindsvinet et godt spisekammer af snegle, orme og insekter.

NB: Sprøjt ikke havens skadelige insekter med gift! Pindsvinene dør også, hvis de spiser de forgiftede insekter.

Får din plæne gule, visne pletter her sidst på sommeren, kan det være stankelbenslarven eller gåsebillelarven, der er på spil. Her i sensommeren lægger de æg i plænen, og når larverne er udklækket, æder de løs af plænens rødder.

Stankelbenslarver kan også være et problem om foråret, når de overvintrede larver vågner og går amok.

Tip: Stærene æder gerne larverne for dig. Sæt masser af stærekasser op og få dig et fuglebad og et foderbræt, som lokker dem til. Så skal de nok hjælpe dig af med larverne.

Mariehønen er din ven i kampen mod bladlus og andre af havens skadeinsekter, men vær på vagt overfor harlekin-mariehønen. Den har fra 0 til 19 pletter, er lidt større og har en mere kuplet, folkevognsagtig form end en almindelig mariehøne.

Harlekinen er nemlig en såkaldt invasiv art. Denen stjæler så meget territorium fra den almindelige mariehøne, at den med tiden kan risikere at udrydde den velkendte, danske mariehøne.

Det er et problem, hvis harlekin ender med at være den eneste mariehøne-art i Danmark. Rammes den af sygdom, kan en af vores vigtigste hjælpere mod havens skadelige insekter forsvinde.

Slå den derfor ihjel, hvis du får øje på den. Hold også øje med den indendørs, hvor den gerne vil overvintre.

Spindemiden kan være på spil, hvis du pludselig opdager, at et tæt spind dækker bladene på havens frugttræer, bærbuske eller andre planter. Den lille mide suger saft ud af bladene, især fra undersiden, og klatrer via sit spind fra blad til blad. Har du et drivhus kan du også være uheldig at finde spind på dine grøntsager allerede fra april og hen i september.

Gule prikker på bladene er også tegn på, at spindemiden er på spil – senere bliver hele bladet gult og til sidst dør det. Fjern bladene – er angrebet voldsomt, og er det meget varmt i vejret, kan du også købe rovmider og sætte dem på de angrebne planter. Rovmiderne kan ikke klare sig ved lave temperaturer – tjek på din planteskole, hvornår du kan bruge dem udendørs. I drivhuset kan du bruge dem i hele sommerhalvåret.

Et andet insekt, som laver spind – i især æbletræer, blommetræer og hvidtjørn – er spindemøllet.

Tæt spindelsvæv fuld af larver, pupper og 3 cm lange møl – det er tegn på, at spindemøllet er på spil. Eller rettere, at en hel koloni har slået sig ned her. Det tæt spind beskytter larverne mod sultne fugle, mens de gnaver løs af knopper og blade. Her i juli-august lægger de voksne møl æg, som overvintrer i træet og udklækkes i maj næste år. Fjern de plantedele, som er angrebet af spind, og smid dem ud. Har du mange fugle i haven, kan du ødelægge spindet, så fuglene kan hapse larverne. Brug fx en rive eller en hård vandstråle.

Sol og varme lokker myrerne frem. Vil du af med dem, så hold dig fra myregift. Den vil nemlig også slå nyttedyrene ihjel. Med giften får måske has på myrerne i en kort periode men ikke i det lange løb.

En gratis metode til at slippe af med dem er at feje sand, grus og madkrummer væk fra terrassen og flisegangene. Hæld 1-2 liter kogende vand fra elkedlen ned i tuen og skrub gerne fliserne omkring den. Hemmeligheden bag de faste baner, myrerne tit bevæger sig i, er at de udskiller et duftstof, som de markerer ruten med. På den måde kan de andre myrer nemt følge i deres fodspor.

Har du roser i nærheden, kan du overveje at flytte rosenbedet. Med roser følger bladlus, som myrerne elsker. Bladlusene suger honningsaften fra roserne, hvilket gør, at deres afføring bliver sødt. Myrerne holder dem derfor som køer, de hver dag kan malke for den søde saft. Og når andre insekter forsøger at hapse bladlusene, beskytter myrerne dem godt.

Tip: Tilsæt et skvat stærk chilisauce til det kogende vand, du hælder i tuen, det skulle være endnu mere effektivt ifølge et gammelt husråd.

Du kan anvende en tom mælkekarton som en bæredygtig sneglefælde.

Hæld lidt vand og en sjat øl som lokkemiddel i mælkekartonen og grav den ned et skyggefuldt sted. Kun skruelåget skal stikke op over jorden. Skru plastlåget af og fælden er parat.

Gem skruelåget, så kan du nemlig bare skrue det på igen, når fælden tages op og smides i skraldespanden.

Selvom du ikke kan udrydde dræbersneglene i din have, kan du holde dem nede ved at gribe ind, når du får øje på dem.

Gå en runde om aftenen, når duggen er faldet, og den fugtige luft lokker dem frem.

Du kan slå sneglen ihjel ved at hælde kogende vand på den eller hakke den over med en spade. Sørg for at hakke den lige bag hovedet. Husk at fjerne den døde snegl, da den tiltrækker andre dræbersnegle. De æder nemlig gerne hinanden.

TIP: Læg store rabarberblade og andre skyggefulde blade ud, når solen skinner varmt. Tjek jævnligt om nogen snegle har søgt ly i skyggen under dem.

Svirrefluen ligner lidt en buttet hveps. Du behøver dog ikke frygte den, for den stikker ikke.

Tværtimod er den et af de insekter, du kan takke for din blomstrende have. Svirrefluen har nemlig hele sommeren travlt med at bestøve dine planter. Som larve kan den æde op til 900 bladlus, mens den som voksen lever af nektar og bladlusenes honningdug.

Du kan fx tiltrække den med dild eller persille, hvis du lader planterne stå, til de blomstrer. Honningurt er også god.

TIP: Du kan kende svirrefluen på, at den står stille i luften og bevæger sig i ryk.

Højsæsonen for skadeinsekter er i gang. Tag en detektivrunde i haven en gang i mellem – nye angreb af skadeinsekter er nemme at bekæmpe, hvis du slår til i tide. Fjern de uønskede gæster, klip de angrebne plantedele af og smid dem ud. Lær også de vigtige nytteinsekter i haven at kende, så du kan værne ekstra godt om dem, når du støder på dem.

Guldøje er guld værd i kampen mod bladlusene. Det lange, spinkle, grønne insekt med de store transparente vinger er nemlig som larve så skrap til at spise bladlus, at den kaldes bladlusløve. Op til 500 bladlus og andre skadeinsekter kan den sætte til livs, inden den forpupper sig. Bruger du sprøjtemidler mod bladlusene, slår du også Guldøje ihjel.

Løbebiller er nogle store, sorte krabater, der har en glubsk appetit på blandt andet pupper, larver, bladlus, mider og galmyg. Den kommer som regel frem om natten, og du kan lokke den til ved at give den mulighed for at gemme sig i fugtig skygge om dagen. Gerne under et bræt eller andet i nærheden af de planter, du ønsker, den hjælper dig med at holde fri for skadeinsekter.

Bier giver dig flere blomster, frugter og bær i haven – og dermed flere nytteinsekter, der blandt andet lever af nektar og pollen. Planter der lokker bierne til er solbær, ribs, blåbær, stikkelsbær, merian, timian og lavendel. Sørg for have blomster fra tidligt forår til sent efterår. Det gør det attraktivt for bierne at overvintre i din have.

Tænk dig også om en ekstra gang, når du irriteres over de insekter i haven, vi mennesker tit væmmes ved. Edderkopper spiser fx løs af de insekter, du gerne vil af med.

Det er nu du skal holde udkig efter kålorme-æg, hvis du har hvide sommerfugle i haven.

Den hvide kålsommerfugl lægger små grupper af gule æg på undersiden af kålbladene. Efter små to uger klækker æggene og frigør et kuld glubske kålorme. Lynhurtigt kan du ende med en gennemhullet kålhøst.

Fjern æggene med fingrene og smid dem ud, ellers får du en kålormekoloni senere på sommeren.

TIP: Et insektnet tidsnok over kålene holder sommerfuglene ude.

Er din have plaget af bladlus, kan du slippe af med dem ved at spule de planter, der er angrebet.

Grib vandslangen, så snart du får øje på lusene – de formerer sig lynhurtigt. 1 lus bliver på kort tid til 20, som igen bliver til 20 x 20, hvis de ikke bliver bremset.

Lusenes klistrede afføring kan gøre rosen sårbar overfor skadelige svampesygdomme. Desuden suger lusene sukker og næringsstoffer fra blade og knopper og svækker derved planten. Vandet spuler lusene ned på jorden til de insekter, der lever af dem. Vandet gør det også sværere for dem at komme op og gøre skade på planten igen.

Tip: Et gammelt husråd siger, at du kan bruge hvidløg til at skræmme lusene væk. Bland ½ knust hvidløg med 1 liter varmt vand, hæld det i en forstøver og sprøjt løs.

Sæson for gulerødder betyder desværre også sæson for gulerodsfluer og deres larver. De gennemhuller gulerødderne, før de er klar til at komme op af jorden. Det er duften af gulerødderne der tiltrækker fluen, og her i maj-juni lægger den æg i den grønne top. Når larverne er udklækket, graver de sig ned i de nye, sprøde rødder og gnasker løs, så rødderne rådner.

Du kan effektivt slippe for gulerodsbanditterne ved at bruge et insektnet eller fiberdug til at dække dine gulerodsrækker med. Gør det grundigt. Læg det på nu og lad det sidde frem til september. Fluerne lægger nemlig også æg i august.

Du kan teste, om det gamle husråd om at holde fluerne væk med løg, virker i din have. Planter du tre rækker løg – fx forårsløg, husløg eller hvidløg, mellem hver række gulerod, overdøver løglugten gulerøddernes duft. Så holder fluerne sig væk. Løgduften er nemlig stærkere end gulerodens.

Dild, timian, salvie og kamille skulle også kunne sikre, at dine gulerødder får lov at vokse i fred.

Med det varme vejr kommer også de skadelige insekter. Slip af med dem ved at sørge for, at din have bugner af de blomster, som tiltrækker de nytteinsekter, der æder skadeinsekterne.

Lav fx et blomstrende krydderurtebed med urter, der blomstrer på forskellige tidspunkter sommeren igennem. På den måde er der løbende nektar nok til at stille nytteinsekternes tørst. Køb gerne færdige krydderurteplanter, så får du hurtigere planterne i blomst, end hvis du sår selv.

Et tæt grønt bunddække giver også nytteinsekterne mulighed for at søge sval skygge på de varme dage.

Nu hvor de friske grønne bøgeblade folder sig ud, dukker bøgebladslusen også snart op. Lusene suger sukker og næringsstoffer fra knopper, skud og blade. Det kan skade planten og gør bladene klistrede at røre ved. Er du uheldig, giver de grobund for svampesygdomme.

Har du brug for hjælp til at holde bøgebladlusene nede, er mariehønen, snyltehvepsen og guldøjelarven dine venner. De har alle en glubende appetit på lusene, der smager sødt af det sukkerstof, de suger ud af bøgebladene.

Tip: Generer de fedtede bøgeblade dig, kan du spule hækken før du klipper den – husk at lade den tørre, før du tænder hækklipperen.

Hold øje med rosenbladhvepsen her fra maj og frem til sensommeren. Krøller bladene på dine roser sammen til små rør, er det tegn på at den er på spil. Bladet krøller sammen, fordi hunnen har lagt æg i det. Når æggene udklækkes til larver, æder de løs af bladene.

Bladene skal fjernes med det samme, hvis du vil bekæmpe hvepsen.

En anden type rosenbladhveps går efter de friske rosenskud. Her er det små runde gnavhuller og friske skud, der hænger slapt ned, der afslører, at hvepsens larve er på spil.

Senere på sommeren kan andre typer bladhvepse angribe f.eks. dine frugttræer, så frugten falder til jorden, fordi den er spist indefra. Hvepsen lægger også gerne æg på bladene på andre træer i haven. Dens larver kan se forskellige ud, fx kan de være farvestrålende grønne med brunsort mønster. Nogle larver kan du kende på, at de svinger med bagkroppen, når de føler sig truet. Alle larver og plantedele skal fjernes.

Om vinteren forpupper mange af arternes larver sig i jorden under de planter, de har invaderet. De er guf for fugle og fritgående høns.

Opdager du små halvrunde hak i din rhododendrons blade, skal du gribe ind, hvis du gerne vil beholde din busk. Det er nemlig øresnudebillen, der er på spil. Udover at gennemhulle bladene, guffer dens hvide larver også løs af buskens rod.

Kuren er simpel. Du kan vande jorden under busken med rov-nematoder mod snudebiller. Det skal gøres i maj/juni, når første kuld larver er klækket og igen i august/september, når andet kuld er på banen.

Nematoderne er en parasit, der tager bo i larven, så den dør efter et par dage. Det er en god ide at tjekke med planteskolen de præcise datoer, hvor nematoderne kan bruges.

Hortensiaer, jordbær, nøddebuske og løgplanter er andre af de mange planter, der kan blive angrebet af øresnudebillen og dens larver.

Hvis du gør en lille indsats nu, kan du lettere holde bladlusene i roserne i skak, når temperaturen stiger.

Taktikken er simpel: Lok de fugle og insekter, der lever af bladlus, til. De er en effektiv hjælp i kampen mod lusene. Faktisk er lusene en rigtig godbid, fordi de smager sødt af den saft, de suger af roserne.

Sæt mejsekasser op til mejser og musvitter tæt på roserne. Plant dild og tagetes mellem roserne for mariehøns, guldøje og snyltehvepse lever nemlig af deres nektar. De og deres larver kan hver især gøre kål på op til tusinder af bladlus. Hver larve fra mariehønen og guldøjen spiser op til 600 lus, mens mariehønen og svirrefluen kan fortære op til 5000. Mariehønen er faktisk et grådigt rovdyr med en glubsk appetit – den kan spise en bladlus i minuttet.

Vand også godt hvis foråret er tørt og blæsende, og gød rigtigt godt allerede fra april – så er roserne godt rustet til at klare sig.

Tip: Et gammelt husråd siger, at du slipper for lus og svamp i roserne, hvis du planter hvidløg under dem. Honningurt og morgenfruer, tiltrækker også svirrefluer, hvis larver æder løs af bladlusene.

Dræbersneglen er nok den største plage for mange haveejere. De er umulige at slippe af med, lige meget hvad man gør.

Men det er nu du kan gøre en ekstra indsats for at bekæmpe dem. De overvintrende snegle kommer op af jorden, og kan du snuppe dem før de lægger æg, skal du slås med færre snegle til sommer.

En simpel metode er at have et par fryseposer i lommen, når du går i haven. Når du ser en snegl, stikker du hånden ned i en pose, hapser sneglen og trækker posen ned om den og slår knude. Hold også øje med klumper af slimede snegleæg, når du graver i jorden. Fjern dem helt eller hæld kogende vand over.

Du kan også beskytte havens små lysegrønne skud mod sneglene med et sneglehegn, der kan købes i byggemarkedet. Eller dyrk sneglelækkerbidsknerne i en højbedskasse og beklæd den med kobbertape der forhandles af byggemarkeder og større supermarkeder. Det holder sneglene ude af salaten.

Her i det tidlige forår vågner de mange nytteinsekter i din have fra deres vintersøvn. De er en supereffektiv hjælp i din kamp mod havens skadelige insekter, og lige nu leder de efter føde. Ved at fodre dem godt af, kvitterer de med et nyt stort kuld af nytteinsekter om kort tid.

Plant fx juleroser, krokus, erantis, påskeliljer og andre forårsbebudere, der blomstrer tidligt. Nytteinsekterne lever nemlig af deres nektar.

Småfuglene er en af dine bedste allierede i kampen mod mange af havens skadelige insekter. De har nemlig stor appetit på insekter og larver. Lok allerede nu mejser, spurve og stære til med talgkugler, frø, nødder og et fyldt fuglebad. Blot ikke med sne eller frossent vand.

Sæt også redekasser op til spurve, musvitter, blåmejser og stære. Det øger chancen for, at de slår sig ned i din have med hele familien, når de leder efter et sted at lægge æg til foråret.

Frugttræer, hyben, røn, hyld og andre bærbuske gør også din have til et ekstra attraktivt spisekammer for fuglene.

TIP: Lad være at bruge gift i haven. Giften slår både nyttedyr og skadedyr ihjel, som fuglene lever af, og så holder de sig væk.

Naturen er fuld af nytteinsekter. De kan hjælpe dig med holde de insekter nede, der skader dine planter. Ved at lokke nytteinsekterne til at slå sig ned i din have, kan du opbygge en effektiv hær af hjælpere. Disse hjælpere har, i løbet af et par år, skaffet dig af med de mange små plageånder.

Opskriften er enkel:

• Drop al sprøjtegift i haven. Det slår alle de nyttige insekter ihjel, der ellers vil æde de skadelige. Hvis nytteinsekterne forsvinder fra din have, gør fuglene også.
• Dyrk forskellige planter, så tiltrækker du nemlig mange slags nytteinsekter. Nogle krydderurter, blomster og bærbuske tiltrækker særligt nytteinsekter. Undersøg evt. hvilke planter der kan lokke de nyttige insekter og fugle til. Brug de mørke vintermåneder til at gå på jagt i havebøger og på nettet.
• Vær tålmodig! Din have har brug for et par år til at finde balancen når du holder op med at sprøjte. I nogle perioder kan skadeinsekterne få lidt for godt fat, før du har fået mobiliseret nok nytteinsekter til at holde dem nede. I sidste ende vil du spare både tid og penge på bekæmpelsen.