Skjult FaceBook tracking ikon Energicentral i Nordhavn - HOFOR

I Kranparken midt i Nordhavn har HOFOR fået mulighed for at bygge en ny energicentral. Og for ikke at fylde for meget i den nye grønne park i bydelen, lægger vi både spildevandspumpestation, fjernkølingscentral og en ny varmepumpe til fjernvarmen på samme areal. Så får du mere plads til at nyde byen.

Illustration af den nye energicentral i Nordhavn, set fra Sundkrogsgade

Varmepumpe

Med havvand og vindmøllestrøm bliver den klimavenlige fjernvarme i Nordhavn nu endnu mere grøn. En kollektiv varmepumpe i stor skala vil forsyne boliger og erhverv i hele området med fjernvarme.

Fjernkøling

En ny central i Nordhavn giver mulighed for at levere fjernkøling til de mange virksomheder til brug for bæredygtig, konkurrencedygtig og pladsbesparende køling af eksempelvis servere og til klimaanlæg. Den bæredygtige fjernkøling produceres fra energicentralen i foråret 2023, men er til rådighed i Nordhavn fra august 2021 via en midlertidig kølecentral.   

Spildevand

For at sende spildevand fra de mange nye kontorer og boliger i Nordhavn til renseanlægget, skal HOFOR bygge en ny pumpestation i Nordhavn. Pumpestationen kommer til delvist at ligge under energicentralen.

Den nye energicentral i Nordhavn, set fra Kranparken.

Vi forventer at være færdige med selve bygningen i slutningen af 2022. Derefter begynder vi at bygge varmepumpen og køleanlægget.

  • Bygherre: HOFOR A/S
  • Rådgiver: COWI A/S
  • Arkitekt: Gottlieb Paludan Architects
  • Entreprenør: LM BYG A/S