Skjult FaceBook tracking ikon Uden planter - intet regnbed - HOFOR

Uden planter - intet regnbed


Regnbede er værdifulde for både klimatilpasning og for biodiversiteten, og her spiller planterne i regnbedene en afgørende rolle.

Planterne gør, at bedet bedre kan optage og nedsive regnvand, og de skaber et solidt bunddække, så filterjorden holdes på plads. Samtidig skal planterne også være robuste og i stand til at modstå længere perioder med tørke.

Regnbedene giver dig ikke ekstra havearbejde

Vores naturplejer passer og plejer bedene, så I skal som nabo ikke gøre andet end at nyde synet og glæde jer over, at bedene mindsker risikoen for oversvømmelser. 

Hvis planterne beskadiges eller går ud, sørger vi for at plante nye planter. 

Hvilke planter kan du finde?

Vi arbejder med to typer plantesammensætninger for at skabe variation. Planterne er typisk mellem 20 og 80 cm høje og består af løgplanter, stauder og græsser, hvilket giver en jævn blomstring i vækstperioden.

Du lægger måske mærke til, at der er stor afstand mellem jorden og bedets overkant, dette er for at give god plads til vandet. I de første par år kan bedene også se lidt tomme ud, men planterne skal nok vokse til og fylde bedet ud. 

Har du spørgsmål til regnbedene, så få et overblik på vores side med spørgsmål og svar om grønne veje med regnbede