Harrestrup Å er ca. 20 km lang og løber fra Harrestrup Mose i Islev gennem Damhusengen, forbi Damhussøen og ned til Kalveboderne. På sin vej passerer den gennem 10 kommuner: København, Frederiksberg, Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og Brøndby.
Langs Harrestrup Å er der flere forskellige projekter, der hver især skal løse forskellige udfordringer:
- Boligområderne langs åen er udfordrede af oversvømmelser ved skybrud og kraftig regn.
- Harrestrup å er udfordret af kloakvand, der ved kraftige regnskyl løber ud i åen.
Kapacitetsprojektet
For at undgå at store boligområder står under vand, er de 10 kommuner gået sammen i Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å. Projektets primære formål er at udbygge åen, så den kan rumme det regnvand, der falder under skybrud.
Læs mere om Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å
Projekt Spangen
Spangen er et miljøprojekt, der skal sørge for at kloakvand, ikke så ofte løber ud i åen. Det er nemlig dårligt for vandmiljøet.
Læs mere om Projekt Spangen