Kloakvand er det vand, du har brugt i dit hjem blandet med regnvand. Det løber i kloakken og er både vand fra toiletter, bade, køkkener, rengøring og vaske. Kloakvandet indeholder forskellige forurenende stoffer som bakterier, kemikalier og andre affaldsstoffer. Derfor skal kloakvand renses på et spildevandsrensningsanlæg, før vandet kan udledes til miljøet.

Når det regner meget i området ved Spangen, kan kloakvandet ende i åen.

Projektets fulde navn er Bassinvolumener til reduktion af overløb langs Harrestrup Å. I daglig tale kalder vi det Spangen, fordi det nordligste og største bassin ligger ved et gammelt overløbsbygværk, der hedder Spangen efter den nærliggende vej Spangen. Bassinet skal reducere overløb fra dette overløbsbygværk.

Det tager ca. 2-3 år at bygge hvert enkelt bassin. Vi ved det dog med meget større sikkerhed, når vi om nogle år kender det endelige design af bassinerne.

For at reducere udledningerne af regn- og spildevand fra kloakken har vi vurderet og undersøgt flere løsningsforslag. Her har vi set på hensyn til løsningens robusthed, prisen, anlægstiden og gener blandt naboer.

Gennem flere analyser er vi kommet frem til at underjordiske bassiner er den bedste løsning af det specifikke problem med overløb til Harrestrup Å i dette område.

Ja, vi vil undersøge projektets påvirkning af nærmiljøet. Undersøgelsen vil blandt andet omfatte støj, vibrationer, risikoen for grundvandssænkning, trafikforhold, fredede arter i området m.fl.

Se høringer og borgermøde i vores oversigt over processen for den samlede (miljø)vurdering

Alle træer i nærheden af byggearbejdet vil blive kortlagt, og vi vil sammen med relevante myndigheder vurdere, hvad vi skal gøre for at beskytte dem.

Vi er opmærksomme på, at der er flagermus i området og undersøger deres aktiviteter. Vi udarbejder en samlet vurdering af, hvordan projektet påvirker miljøet i området. I den forbindelse vil du som borger blive indkaldt til borgermøder og høringer, hvor du kan komme med input og idéer.

Se høringer og borgermøde i vores oversigt over processen for den samlede (miljø)vurdering

Alle kommuner skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven have en plan for håndtering af kloakvand og bortskaffelse af spildevand. Planerne er underlagt statens vandområdeplaner og den gældende kommuneplan.

Københavns Kommune har vedtaget Spildevandsplan 2018, der angiver hvordan HOFOR og BIOFOS skal investere i spildevandsindsatser i perioden 2019-2028. I denne plan kan husejere, virksomheder og borgere i Københavns Kommune se eksisterende spildevandsløsninger, og hvad der er planer om at opføre frem til 2028.

De nye projekter kan påvirke folks ejendomme og ændre hvordan kloakering skal udføres, ligesom der kan være gener under byggeperioden. De påvirkede ejendomme og detaljerne omkring de nye projekter er beskrevet i spildevandsplanen og i eventuelle tillæg til denne plan. Kommer der nye byggeprojekter for spildevand, bliver de tilføjet til planen og kan ses på Københavns Kommunes hjemmeside.

Forundersøgelserne skal gøre os klogere på de forhold, vi skal arbejde i. Vi skal blandt andet undersøge jorden ned til godt 50 meters dybde, miljøet, naturen og trafikken i området. Enkelte beboere vil opleve at blive kontaktet direkte med henblik på at få undersøgt vibrationer og andet.

Alle forundersøgelserne skal vi bruge til at tilrettelægge byggeriet, og er planlagt til at blive gennemført i 2024. Du vil derfor opleve, at vi er i området ind imellem for blandt andet at tælle trafikanter, undersøge området for sjældne planter, kortlægge træer, m.m.

Vi undersøger, hvordan undergrunden er, der hvor vi planlægger at bygge bassinerne, fordi viden om undergrundens tilstand er afgørende for at vælge det rette løsningsforslag, anlægsmetode og maskiner. Derfor har vi brug for at bore på forskellige steder.

Vi borer med en stor borerig, der er anbragt på en lastbil. Da vi skal godt 50 meter ned i undergrunden, vil det larme. Vi arbejder i tidsrummet kl. 7.00-18.00 på hverdage. På grønne arealer lægger vi jernplader, som boreriggen kører på for at skåne græsset.

Når vi borer i jordbunden skal vi beskytte bygninger og infrastruktur i nærheden. Vores borearbejde må derfor ikke give anledning til vibrationer, der overstiger en grænseværdi på 3 mm i sekundet. Vores entreprenør får automatisk en alarm, hvis de nærmer sig vibrationer på 2 mm i sekundet.

Grundlæggende er det vores erfaring, at udførelse af geotekniske boringer af denne type ikke giver skader på bygninger. Hvis der mod forventning sker en skade på huset, er det vigtigt, at du straks kontakter projektet. Skaden anmeldes til HOFOR som bygherre på klage@hofor.dk.

Vi vil derefter anmelde skaden til vores ansvarsforsikring for projektet. Hvis der kan placeres et ansvar hos os for skaderne på huset, vil forsikringen yde erstatning. Om der er et ansvar at placere, kommer an på de konkrete forhold.

Ifølge almindelige erstatningsretlig praksis ligger dokumentationspligten på husejer – dvs. at husejeren skal bevise, at der er sket en skade, og at skaden skyldes anlægsarbejderne og ikke andre forhold. Her er fotodokumentation før og efter et rigtig godt udgangspunkt. Det samme er data fra vibrationsmålere, som vi sætter op.

Som regel vil husejer benytte en bygningstaksator fra bygningsforsikringsselskabet til at dokumentere skader og krav, eller selv kontakte en bygningssagkyndig.

Langs Åvendingen har der tidligere været planer om en skybrudsvej. Skybrudsvejen vil dog ikke kunne reducere mængden af kloakvand i Harrestrup Å, og derfor er planen droppet.

Den løsning vi nu arbejder på, med underjordiske bassiner, kan i langt højere grad forhindre, at sammenblandet regn- og spildevand løber ud i Harrestrup Å. Samtidig afhjælper løsningen den problematik, skybrudsvejen skulle have løst.

I områderne omkring bassinerne samarbejder vi med en række grundejerforeninger om at anlægge regnbede på villavejene. Regnbedene skåner kloakken ved at rense og nedsive regnvandet fra vejen til undergrunden. Vi forventer at bygge regnbedene før byggerierne af de store underjordiske bassiner går i gang.

Du kan læse mere om regnbede generelt her