Skjult FaceBook tracking ikon Valby Skybrudstunnel - HOFOR

Valby Skybrudstunnel

De seneste 25 år har budt på nedbørsrekorder på stribe, og vi går stadig en vådere fremtid i møde. Valby Skybrudstunnel skal være med til at sikre byen mod oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Tunnelen vil primært fungere som bassinledning, dvs. et underjordisk bassin, som understøtter kloaknettet ved at opbevare store mængder overløbsvand fra kloaksystemet, indtil vandet kan pumpes til renseanlægget.


Valby Skybrudstunnel skal kunne opsamle skybrudsvand fra Frederiksberg Vest og Valby og forhindre, at der kommer til at stå vand på terræn i området. I ekstreme nedbørstilfælde kan tunnelen også lede skybrudvand direkte ud i Kalveboderne via udløbspunkter i Gåsebækrenden og Enghave Kanal nær ved Sydhavnstippen. 

Udledning til Kalveboderne vil kun ske sjældent og er for at undgå, at det samme vand presser sig op i gaderne og skaber oversvømmelser. Statistiske beregninger viser, at det vil ske ca. to-tre gange hvert årti, men da vi fremtiden kan forvente flere kraftige regnbyger og skybrud, vil det om 100 år kunne ske ca. syv gange pr. årti.

Valby Skybrudstunnel er én af flere hovedvandveje i Københavns og Frederiksberg Kommuners skybrudskonkretiseringsplan.

Læs skybrudskonkretiseringsplan 


Der etableres i alt fire skakte/byggepladser til borearbejdet, hvor kloakkerne også vil blive tilsluttet skybrudstunnellen via underjordiske tilslutningsbygværker, der anlægges som en del af projektet. 

Aktuel status på de fire skakte/byggepladser

Læs om status på FLSmidth (Høffdingsvej)

Læs om status på Blushøjvej (bag McDonalds)

Læs om status på Gåsebækrenden (HF Musikbyen)

Læs om status på Enghave Kanal

 

Værd at vide:

  • Etableringen af Valby Skybrudstunnel sker i et samarbejde mellem HOFOR og Frederiksberg Forsyning.
  • NIRAS er rådgiver på opgaven.
  • Entreprenørpartnerskabet MT Højgaard – Eiffage skal udføre arbejdet.
  • Arbejdet er opstartet i sommeren 2024, og tunnelen forventes at stå færdig i 2028. 
  • Tunnelen bliver ca. 2,4 km lang, og rørene bliver 3,4 meter i indvendig diameter og kommer til at ligge 15-20 meter nede i undergrunden, som i i disse dybder består af kalk.
  • Tunnelen vil bidrage til at reducere udledningen af urenset spildevand til Kalveboderne fra ca. 5 gange om året til mindre end 1 gang om året, hvilket er godt for vandmiljøet og giver flere dage med grønne badeflag ved stranden i Valbyparken.
  • Tunnelen vil kunne klare en pludselig regnmængde, der er så kraftig, at regnmængden statistisk set kun vil forekomme en gang hvert 100. år (en såkaldt 100-års regn), hvor kommunernes servicemål for vand på terræn overholdes.

Mere baggrund om Valby Skybrudstunnel 

Projektet har været længe undervejs, og der har tidligere været informationsmøder m.m. om skybrudstunnelen. Se materialerne her:

Informationsmøder om Valby Skybrudstunnel i juni 2022

Præsentation fra informationsmøde om Valby Skybrudstunnel i juni

3D-tegninger af skakte i Valby Skybrudstunnel

Informationsmøde den 18. januar 2021

Læs mere om mødet og find præsentationen, spørgsmål og svar samt link til optagelse af online-informationsmødet her
Se spørgsmål og svar fra informationsmødet her

Se miljøpåvirkninger og tidsplaner for tunnelens byggepladser

FL. Smidth/Høffdingsvej
Blushøjvej (McDonalds)
HF Musikbyen og Enghave Kanal


Tilmeld dig nyhedsbrev

Du har mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbrev om Valby Skybrudstunnel ved at skrive en mail til: val@hofor.dk

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, skal du meddele os om, hvilken skakt du ønsker information om (Fl. Smidth, Blushøjvej, Gåsebækrenden eller Enghave Kanal).



Læs om klimasikring


Vandet presser os fra flere sider, og HOFOR investerer i klimaløsninger, som skal beskytte os mod oversvømmelser i fremtiden.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til Valby Skybrudstunnel, er du velkommen til at kontakte projektledelsen på: val@hofor.dk

Du kan også ringe til projektleder Mads Dalgaard i HOFOR på: 3395 3395