HOFOR arbejder på at opføre Nordre Flint Vindmøllepark i det østlige Øresund – for at imødekomme Øresundsregionens stigende behov for grøn strøm.
Vi ønsker at opføre to nye havvindmølleparker i Øresund. Den ene park, Nordre Flint, ligger cirka 12 km øst for København.
Nordre Flint kan levere store mængder CO2-neutral strøm, cirka hvad der svarer til strømforbruget i mere end 150.000 husstande i Øresundsregionen ved fuld produktion.
Læs mere om HOFORs planer om havvindmøller i Øresund
Fakta om Nordre Flint møllerne
Møllernes opstillingsmønster bliver optimeret i forhold til vindretning og vindforhold, så produktionen af strøm kan blive størst mulig.
Placeringen af vindmølleparken er udvalgt efter en nøje afvejning, hvor der blandt andet er taget hensyn til afstand fra kysten, nærliggende Natura 2000-områder, skibstrafikken i Øresund samt sikkerheden for lufttrafikken i den nærliggende lufthavn.
Møllerne bliver opført efter ’Åben Dør’-princippet. Det betyder, at det er et projekt, som vi selv har foreslået, og at vindmølleparken ikke bliver støttet økonomisk med offentlige midler.
Miljøkonsekvensrapport
Vi begyndte analysearbejdet i 2011. I 2019 fik vi tilladelse af Energistyrelsen til at undersøge, om de to havmølleparker kan etableres.
Forundersøgelserne bliver udført af professionelle rådgivningsfirmaer og omfatter undersøgelser af vindmøllernes påvirkning af miljø, natur, dyreliv, fiskeri, sejlads, lufttrafik, landskab samt øvrige relevante samfunds- og erhvervsinteresser.
Der bliver også lavet en omfattende samling af visualiseringer for forskellige fotopunkter rundt om Øresund.
Kontakt
Har du spørgsmål om Nordre Flint-vindmølleprojektet, er du velkommen til at kontakte HOFOR Vind på mail:
nordre-flint@hofor.dk