Fjernkøling giver ikke blot økonomiske og driftsmæssige fordele. Fjernkøling er også en attraktiv kølemetode, da målet hele tiden er at levere en køling, der reducerer CO2-aftrykket.
Kølingen produceres via frikøling fra havvand samt eldrevne kølekompressorer, der samlet set giver en høj effektivitet i køleproduktionen. Den optimale udnyttelse giver en reduceret CO2-udledning, en el-besparelse og en løsning, der holder i lang tid.
Med fjernkøling kan man opnå energibesparelser særligt i sammenligning med ældre konventionelle køleanlæg. Kølingen produceres på vores kølecentraler og ikke i ejendommen, og dermed slipper I for støj og vibrationer, og der skal hverken anvendes olie eller kølemidler i ejendommen.
Fjernkøling støtter op om klimamål
Fjernkøling er en af de mange kollektive løsninger, som er med til at hjælpe København med at få indfriet klimaambitionerne.
Fjernkøling er også et godt eksempel på den slags innovative løsninger, der er brug for i verdens storbyer for at sænke energiforbruget og CO2-udledningen.