Klik på de grønne punkter på regningen herunder for en forklaring, eller gå direkte til liste med forklaringer.
Gå til side: 1, 2, 3, 4 af denne regning. Se flere regningsforklaringer


Målernummer
Her kan du se hvilke målere, der er omfattet af regningen. Målernummeret kan du også finde på selve måleren.

Faktor
Bruges kun hvis du har en måler, hvor det registrerede forbrug skal ganges med en konstant (faktor), for at få det reelle forbrug.

Dato
Datoerne viser hvornår vi har modtaget aflæsninger fra dig – eller hvilken dato vi har beregnet dit forbrug.

Aflæsning
Her vises de seneste aflæsninger, som vi har modtaget fra dig. Hvis der står beregnet ud for din seneste aflæsning, har vi ikke modtaget en aflæsning af dit reelle forbrug. Vi vil derfor gerne have en aflæsning fra dig hurtigst muligt.
Husk at aflæse måleren, næste gang du får et aflæsningskort.

HOFOR Bygas P/S
Viser, hvilke af HOFORs selskaber du betaler til.

Gas
Her kan du se hvad regningsbeløbet består af.
Se hvordan bygassen produceres på: hofor.dk/erhverv/bygas

Abonnement
Abonnementet dækker en del af vore faste omkostninger til produktion, ledningsnet, administration mv.

CO2, NOx og Energiafgift
HOFOR er pålagt at opkræve en række afgifter til staten. Størrelsen af afgifterne fastsættes af staten og afregnes pr.forbrugt m3.
Du kan på regningens side 4 se detaljerne i opkrævningen af statsafgifterne.

Opkrævet aconto
Vi modregner de acontobeløb, som vi har sendt regninger på siden sidste årsregning – uanset om de er betalt eller ej.
Hvis du boede på din nuværende adresse ved sidste årsregning, indeholder posten også det Aconto for perioden, som du betalte på din sidste årsregning.
Et generelt regneeksempel:
Du har betalt 1. acontoregning a 675 kr. inklusiv moms og 675 kr. inklusiv moms under Aconto for perioden på din sidste årsregning.
Du er altså samlet blevet opkrævet 1350 kr. inklusiv moms på et år, svarende til 1080 kr. eksklusiv moms. Sidstnævnte beløb står under Opkrævet aconto på den nyeste årsregning.