Læs her, hvordan I skal forholde jer, hvis I har brug for at aftage vand fra brandhaner i vores forsyningsområde.
I HOFORs område er det muligt at aftage vand fra brandhaner i en periode på maks. 6 måneder. Vandet kan bruges fx ved en byggeplads eller events.
I skal overholde almindelige regler om vandforsyning
Når I aftager vand, har I ansvaret for installationen. Det betyder bl.a., at der er nogle regler, I skal overholde:
- I skal sikre installationen mod frost i vinterhalvåret (fra oktober til april). Det gælder også brandhanen.
- Installationen skal også sikres mod tilbagestrømning (det sker i målerinstallationen), og målerinstallationen må ikke røres efter, at den er stillet op.
- Hvis installationen skal bruges til drikkevand, skal installationen efter vandmåleren udføres i komponenter, der er godkendte til drikkevand.
- Er der tilsluttet brandslanger på installationen, skal det fremgå tydeligt, at den ikke er til drikkevand.
- HOFOR skal have adgang til måleren under hele opsætningsperioden.
I vores pjecer kan I læse om, hvordan I håndterer vandet:
DDS – regler for hygiejne ved arbejde med vandledninger
Regler for arbejde med drikkevand
Prisen for at aftage vand midlertidigt | Pris: |
---|---|
Op- og nedtagning af måler | 2.560,00 kr. |
Servicevogn | 300,00 kr. |
Målerleje | 15,00 kr. pr. døgn |
Ansøg om at modtage vand fra brandhaner
Kontakt
Kontakt HOFOR, Vand Drift:
3395 3395
Åbningstid: Mandag til fredag kl.: 08.30 – 14.30