31.08.2015
Padderok er en oldtidsplante med millioner af år på bagen. Det er der en god grund til. Den er nemlig en suveræn overlever, og der er stort set intet, der kan slå den af banen, hvis den får godt fat. Du kan forsøge at dække jorden med sort plastik i 3-4 år!
Har den ikke bredt sig så meget, kan du forsøge at håndluge den. Brug forsigtigt en greb til at komme ned til de meter lange rødder. De knækker let, og et lille stykke efterladt rod er nok til, at den kan spire igen.
Hjælper det ikke at stressluge den, så dæk jorden godt til med sort kraftig plastik. Slipper der lys ind, gror resterne af den videre. Læg jord, brædder eller sten i kanterne og dæk derefter plastikken. På den måde undgår du, at enkelte skud alligevel gror op igennem den sejlivet padderokke. Dæk fx med flis eller sæt et par kasser med højbede ovenpå, så du ikke skal kigge på et tomt bed i fire år.
Tip: Brug padderokken i en kur mod meldug. Læg 100 gram frisk aggerpadderok i 1 liter vand 1-2 dage og kog det så i 20 minutter. Si, hæld på forstøver og sprøjt 2 gange om ugen.