28.11.2022
Som følge af mulige trusler mod den danske energiinfrastruktur udløst af invasionen i Ukraine er det nødvendigt for myndighederne at holde øvelser, hvor beredskabet bliver trænet, så det sidder lige i skabet, hvis der skulle blive brug for det.
I den sammenhæng benytter Forsvaret og PET i denne uge den gamle del af Amagerværket til at træne beredskabet i forhold til mulige angreb.
Mandag mellem 14 og 16:30 og igen mellem 18:00 og 21:00 vil der således blive gennemført en større øvelse, der bl.a. inkluderer helikoptere.
Tirsdag vil øvelsen foregå mellem 9:00 og 11:00 og igen mellem 14:00 og 16:00.