28.03.2024
OPDATERET TORSDAG KL. 20.55: Arbejdet er afsluttet, og alle vandkunder på Christianshavn skulle igen have vand i hanen.
________
Vi har natten mellem onsdag 27. marts og torsdag 28. marts lukket for et vandrør i Prinsessegade på Christianshavn. Lukningen vil påvirke vandkunder i området, som midlertidig vil mangle vand.
Det skyldes, at vi omkring klokken 03 natten mellem onsdag og torsdag har konstateret et brud på vandrøret. Prinsessegade har været oversvømmet mellem Bådmandsstræde og Burmeistersgade – tæt ved Christianias hovedindgang.
Arbejdet i Prinsessegade er kompliceret af, at der samtidig foregår fjernvarmearbejde i området. Vi forventer derfor, at det vil tage resten af dagen og aftenen torsdag at reparere lækagen, så der kan blive genåbnet for vandet.