Skjult FaceBook tracking ikon HOFOR samarbejder med Hovedstadens Rekrutteringsservice - HOFOR

HOFOR samarbejder med Hovedstadens Rekrutteringsservice

HOFOR har indgået et samarbejde med Hovedstadens Rekrutteringsservice omkring rekruttering af ledige.

Med aftalen får HOFORs leverandører mulighed for én indgang og en koordineret service i forhold til rekruttering af ledig arbejdskraft.

Hovedstadens Rekrutteringsservice er et samarbejde mellem Hovedstadsområdets 19 kommuner – heriblandt HOFORs ejerkommuner.

Hovedstadens Rekrutteringsservice har en særlig opgave med at afhjælpe arbejdskraftmangel til bygge- og anlægsbranchen – både via rekruttering af faglærte og ufaglærte fra Hovedstaden og via kortere opkvalificeringskurser, der kan afhjælpe den umiddelbare arbejdskraftmangel. Bl.a. uddannes kloakrørlæggere, maskinførere og anlægsarbejdere.

Hovedstadens nyuddannede maskinførere maj 2017
På billedet ses nyuddannede maskinførere klar til at starte deres nye job i maj 2017.

Udtalelse fra Bison Byg:

“Hurtig rekruttering, kompetente medarbejdere og vækst. Det vigtigste af alt er, at når vi tager fat i HRS, så kan jeg typisk have tre CV’er i min inbox dagen efter. Uanset hvordan jeg selv prøver at rekruttere, om jeg trækker på vores medarbejderes netværk eller ser en god murer på en anden byggeplads, som jeg gerne vil ansætte, så tager det altså bare lang tid at arbejde dem ind. Hurtig rekruttering har betydet, at vi har kunnet tage flere opgaver ind. Og det har så betydet, at vi kunne vækste. Vi har også en større hitprocent i forhold til vellykkede ansættelser”.
(Administrerende direktør Rune Fjældhøj)

Udtalelse fra Carlsberg Byen:

“Som bygherre på et af Københavns største byudviklingsprojekter, har vi i Carlsberg Byen fokus på at sikre kvalitet i byggeriet. Det kræver kvalifice¬ret arbejdskraft både nu og fremover. Hovedstadens Rekrutteringsservice et godt eksempel på, hvordan man fra kommunalt hold samarbejder om at løfte denne opgave”.
(Jens Nyhus, Adm. dir., CEO Carlsberg Byen)

HOFOR anbefaler, at man kontakter Hovedstadens Rekrutteringsservice, hvis man har brug for rekruttering af arbejdskraft.

Se mere på www.hovedstadensrekrutteringsservice.dk

Kontakt Hovedstadens Rekrutteringsservice

hrs@erhverv.kk.dk
7080 8055