I HOFORs forsyningsområde findes ca. 32.000 varmeanlæg, og langt de fleste vil kunne fungere fint ved lavere fjernvarmetemperaturer, evt. med mindre justeringer/opgraderinger af varmeanlægget.

Ældre ejendomme, opført før 1950, som har små/smalle radiatorer, 1-strengs varmesystem, dårlig isolering og varmeanlæg, der er dimensioneret til varmere fremløbstemperatur end 70 grader, vil i nogen grad skulle justere og/eller modernisere deres varmeanlæg inden 2033. Det drejer sig sandsynligvis om et par hundrede ældre ejendomme, især i indre København.

Ja, bygninger, der ligger tættest på de steder i København, hvor HOFOR og andre producerer fjernvarmen, modtager en højere fremløbstemperatur, end bygninger der ligger længere væk. Det skyldes, at fjernvarmevandet taber noget varme, mens det bliver transporteret i fjernvarmerørene. Så for at sikre varme nok til dem længst væk, er temperaturen nødt til at være højere dér, hvor varmen kommer fra.

Fjernvarmesystemet får både varme fra affaldsforbrænding, kraftvarmeværker, spidslastanlæg og vekslerstationer, der tilsammen udgør den produktion, som forsyner kunderne med varme. Som fjernvarmekunde vil man derfor kunne få varmen flere forskellige steder fra, afhængigt af, hvornår på året det er, og om der er reparationer i gang på en rørledning.

Generelt ser vi de højeste temperaturer i midtbyen og de laveste temperaturer yderst i nettet, eksempelvis i Brønshøj. At temperaturen er højest i midtbyen skyldes, at varmen - blandt andet fra Amagerværket - kommer op i vores tunnel i Adelgade, hvorfra den sendes videre ud i fjernvarmenettet.

For at give fjernvarmekunderne incitament til at afkøle fjernvarmevandet effektivt, anvender HOFOR merbetalingen fra de kunder, der ikke afkøler effektivt, til at udbetale bonus til de kunder, der afkøler effektivt.

HOFOR skal ikke tjene penge på fjernvarmen, og for at sikre en balance tilpasser (hæver eller sænker) vi hvert år det gennemsnitlige afkølingskrav. For 2023 er kravet til afkøling i gennemsnit 30°C.