Meld flytning fra eller til lejlighed
Når du flytter, skal du huske at give os besked.
Det er vigtigt, at du melder flytning til tiden. Du skal sende din måleraflæsning og flyttedato til os.
Hvis du er tilmeldt bygas Fastpris, behøver du ikke at aflæse måleren.
Du har flere muligheder for at melde flytning:
- Tastselv Service
- 3395 3395, tast 1 for Kundeservice
- Flyttekort
- kundeservice@hofor.dk
Det er den person, der er tilmeldt på adressen, der har ansvaret for forbruget på adressen.
Sådan gør du, når du flytter ud
Du skal aflæse dine målere den sidste dag, du står for boligen. Giv os hurtigst muligt besked om aflæsningen, aflæsningsdatoen, flyttedatoen og din nye adresse. Oplys også meget gerne den nye beboers navn. Vi sender en slutopgørelse til din nye adresse ca. en uge efter, at vi har modtaget din flyttemeddelelse.
Du skal have dit kunde-/BS-nummer parat og indtaste aflæsningen via Tastselv Service.
Sådan gør du, når du flytter ind
Du skal aflæse dine målere på den første dag, du overtager boligen. Tilmeld dig som ny kunde via Tastselv Service og indtast målernummer og aflæsning, aflæsningsdato og flyttedato.
Du modtager et velkomstbrev fra os efter, at vi har modtaget din flyttemeddelelse. Husk at sætte dit navn på dør og postkasse.
Kontakt os, hvis du ikke ønsker at bruge gas til madlavning
Vær opmærksom på, at du skal henvende dig til os, hvis der er en gasmåler i din lejlighed, men du ikke ønsker at benytte gas til madlavning og i stedet har et elkomfur installeret. Det gælder også, hvis du har planlagt at udskifte gaskomfuret med et elkomfur.
Ofte stillede spørgsmål om flytning
Jeg skal flytte mit gaskomfur til en anden adresse, hvad gør jeg?
Komfurer fra før 1996
Hvis du har et komfur fra før 1996 og ønsker at flytte det, er der et forbud mod at flytte og geninstallere gasapparater uden flammesikring. Flammesikringen sørger for, at der slukkes for gassen, hvis flammen går ud. På den måde forebygger flammesikringen, at gassen kan stå og sive ud i rummet.Gasapparater fra efter 1996
Alle gasapparater fra 1. januar 1996 og frem har flammesikring. Der er dog enkelte gaskomfurer fra før 1996, som også har flammesikring. Det er derfor en god ide at få din VVS-installatør til at tjekke komfuret, inden du fragter det til en ny adresse.Et familiemedlem er død, hvordan forholder jeg mig?
Gasmåleren(e) skal aflæses den sidste dag, familien har råderet over boligen. Derefter henvender du dig til Kundeservice, og så laver vi slutopgørelsen.
Kan I anbefale en VVS’er?
Se liste over VVS firmaer