Drikkevand er en fødevare
Drikkevand er en fødevare, og vi behandler det sådan. Det betyder, at vi følger kravene til fødevaresikkerhed via vores ISO 22000:2018-certificering.
I hverdagen arbejder vi med noget, der hedder Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS), som hjælper os med at sikre kvaliteten. Alle medarbejderne, der arbejder med vores vandforsyning, tager et hygiejnekursus, som skal fornyes hver tredje år.
HOFOR er certificeret inden for både miljø, arbejdsmiljø, drikkevandssikkerhed (DDS) og spildevandssikkerhed (DSS). Det vil sige, at vi på drikkevandsområdet har et ledelsessystem, der gennem systematisk arbejde med Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed (DDS) sikrer, at vi følger vores certificering i henhold til ISO 22000:2018, som er Fødevaresikkerhed.
ISO-standarden er en beskrivelse af den bedste praksis. For at blive certificeret skal vi leve op til standardernes krav på det certificerede område. Hvert år får vi besøg af et eksternt certificeringsbureau, der holder øje med, at vi overholder kravene.
DDS-princippet
Gennem risikovurderinger, planlægning og forebyggende styring bidrager HOFOR til at sikre og forbedre drikkevandssikkerheden.
Vi opfordrer til, at installatører følger DDS-princippet.
DDS - hygiejne ved arbejde med vandledninger
DDS - hygiejne ved arbejde med drikkevand
Hvordan arbejder vi med DDS?
DDS hjælper os med at holde styr på, hvor der kan opstå problemer med vandet, og hvad vi kan gøre for at undgå dem.
Vi kigger især på:
- Hvor vi henter vandet
- Hvordan vi renser det
- Hvordan vi transporterer det ud til dig
- Hvordan det bruges i hjemmet
Hvert trin i systemet bliver vurderet: Hvad kan gå galt? Hvor alvorligt vil det være? Hvordan kan vi forebygge det?
En vigtig del af arbejdet er at overvåge de mest kritiske områder og lave risikovurderinger, inden vi går i gang med specifikke opgaver eller projekter. Her undersøger vi, hvilke risici der kan opstå, og hvordan vi kan undgå eller håndtere dem.
Hygiejne er vigtigt - også hos dem, der arbejder for os
Foruden at uddanne vores egne medarbejdere sørger vi også for, at eksterne entreprenører, der arbejder med eller tæt på vores vand, tager et hygiejnekursus.
Det sikrer, at de ved, hvordan man passer på drikkevandet.
Vi laver også løbende kontrolbesøg, hvor vi sammen med dem, der udfører arbejdet, gennemgår hygiejnehåndtering og DDS. Vi taler også om, hvordan tingene kan gøres endnu bedre.
Alt dette gør vi for at sikre, at drikkevandet altid har den høje kvalitet, som vi hver dag leverer til vores mere end 1 million kunder.