Skjult FaceBook tracking ikon Vandkvalitet i Dragør Kommune - HOFOR

Miljøstyrelsen skærpede i juni måned 2021 grænseværdien for fire flourstoffer (PFAS’er). Skærpelsen har haft betydning for vandforsyningen i Dragør kommune, da den har gjort, at Store Magleby vandværk er midlertidigt taget ud af drift.

Drikkevandet i Dragør leveres under den nuværende drift som følger:

  • Dragør by forsynes fra Tårnby forsyning og HOFORs regionale vandværker (gennem Tårnby forsyning) via aftag ved Englandsvej.
  • Store Magleby forsynes fra Tårnby forsyning og HOFORs regionale vandværker (gennem Tårnby forsyning) via aftag ved Englandsvej.
  • Søvang forsynes fra Tårnby forsyning og HOFORs regionale vandværker (gennem Tårnby forsyning) via aftag ved Tømmerupvej.

Dragør og Store Magleby vandværker har begge periodevis været lukket i 2021 og 2022. I den tid har kommunen været forsynet fra skiftevis Store Magleby vandværk, Dragør vandværk og de to aftag fra Tårnby kommune. Dragør vandværk var lukket i perioden 02-11-20 til 16-03-21 grundet konvertering af værkets SRO-system (Styring-Regulering-Overvågning). Dragør vandværk har desuden siden 31. august 2022 været ude af drift grundet vedligeholdelsesarbejde på vandværket. Store Magleby vandværk har siden 12-10-21 været ude af drift grundet de skærpede kvalitetskrav for PFAS.

Læs mere om det blødere vand

Vandværker

Vandkvalitetsdata fra den seneste store kontrol på de to aftag til Dragør kommune fra Tårnby forsyning fra januar 2023 samt fra HOFORs vandværker fra juli 2023, kan ses i excel-arket:

Vandkvalitetsdata fra de 10 af HOFORs vandværker der var i drift i sommeren 2023, samt fra de to aftag fra Tårnby forsyning til Dragør kommune.

Vandkvalitetsdata er fordelt på kemiske parametre, mikrobiologi samt miljøfremmede stoffer og sporstoffer. Kvaliteten af afgangsvandet fra aftagne fra Tårnby, opfyldte alle kvalitetskrav til drikkevand ved den seneste store kontrol.

I 2023 blev der udtaget 557 prøver fra vandet fra Tårnby forsyning, som forsyner Dragør kommune. Her blev der fundet én enkelt overskridelse på en mikrobiologisk parameter. Overskridelsen kunne ikke genfindes på opfølgende prøver. Tårnby Forsyning modtager delvist vand gennem aftag på Englandsvej, Otto Baches Allé og Nordmarksvej fra HOFOR’s regionale vandværker, som også forsyner Københavns Kommune.

Læs mere om vandkvalitet i Københavns Kommune

Ledningsnet

I 2023 blev der udtaget 14 kontroller på forbrugeres taphaner (prøver uden udskyl) og 43 supplerende kontroller på ledningsnettet (prøver efter 10 minutters skyl). Ud af de 57 prøver var der overskridelser på tre prøver. En prøve ved forbrugers taphane viste en overskridelse af de mikrobiologiske parametre, som ikke kunne genfindes i den tilhørende dokumentationsprøve udtaget på ledningsnettet. Overskridelsen må derfor tilskrives ejendommens installationer. Er der problemer med vandkvaliteten, som skyldes ejendommens installationer, er det kommunen, der tager aktion på dette. To prøver udtaget på ledningsnettet overskred kvalitetskrav for de mikrobiologiske parametre. Prøverne blev udtaget ifm. idriftsættelse af nyrenoverede ledninger. Der blev udtaget opfølgende prøver, indtil overskridelserne ikke kunne genfindes.  

Prøveresultater i GEUS – Jupiter databasen

De nyeste resultater fra kontrolprøver kan løbende findes i GEUS – Jupiter databasen:

Kontrolprøver fra de to aftag, som leverer vand til Dragør via Tårnby forsyning, kan findes via:
Trykforøger Englandsvej / St. Magleby (Tårnby forsyning), målesteds ID: 71318
Trykforøger Tømmerupvej (Tårnby forsyning), målesteds ID: 71322

Kontrolprøver fra ledningsnettet i Dragør findes her