Skjult FaceBook tracking ikon Vandposte i København - HOFOR

Vandposte

Find vandposte i København


Du behøver ikke tage vandflasken med på løbe- eller gåturen rundt i København. Københavns Kommune har opsat hygiejniske vandposte på Amager, i brokvartererne og i City, som vi sørger for at levere kvalitetssikret vand til. Så kan du nemt slukke tørsten med rent og koldt vand på din rute rundt i byen. 

På kortet nedenfor kan du se, hvor Københavns mange vandposte er placeret, og lægge ruten, så du ikke kommer til at mangle vand på turen.

Kortet er markeret med blå og gule knappenåle. De blå viser de vandposte, der er åbne hele året rundt, og de gule viser de vandposte, der kun er åbent i sommerhalvåret.


Byens grønne og blå løberuter

Som løber er det ekstra vigtigt at drikke vand – særligt i sommermånederne. Derfor har vi lavet flere løberuter rundt i København med pitstop ved vandposterne.

En rute går fx gennem det pulserende Nørrebro, mens ”den kongelige rute” går forbi Amalienborg slot i City, og Amagers grønne rute kan afsluttes med en dukkert i havnebadet på Islands Brygge.